7 ting du ikke vidste var ulovligt i Thailand

7 ting du ikke vidste var ulovligt i Thailand
7 ting du ikke vidste var ulovligt i Thailand

Efter at militæret har taget roret i Thailand, er der nu blevet indført nye regler. Du kan læse her hvad der nu er blevet ulovligt at gøre i Thailand:

Her er syv ting, du kan blive arresteret for i Thailand:

1. Spise en sandwhich på gaden: Der er forsamlingsforbud i Thailand. For at omgå dette forbud, arrangerede en gruppe aktivister i juni en “politisk skovtur”, hvor de spiste sandwhich – og blev arresteret. Et par dage senere blev endnu en aktivist arresteret for på egen hånd at sidde på gaden og spise en sandwhich, læse i en bog og høre den franske nationalsang. Se video her.

2. Læse i George Orwells “1984” (og andre bøger): Da den thailandske regering indførte forsamlingsforbud mod at forsamle sig mere end fem personer af gangen, delte aktivister sig op i grupper af fire, og satte sig på gaden for at læse. Mange valgte George Orwells dystopiske klassiker – og blev arresteret.

3. Kaste håndtegnet fra Hunger Games: Hollywood-filmen Hunger Games handler om en række undertrykte provinser, der gør oprør mod en fæl diktator. Hovedpersonen i filmen benytter sig af et trefingret håndtegn, som thailandske aktivister hurtigt tog til sig. Idag er militæret hurtige til at arrestere personer, der forsøger sig med håndtegnet.

4. Ryge vandpibe: Det er bekymring for de unges helbred, der har fået den thailandske leder, General Prayuth Chan-o-cha til at ytre sig negativt om vandpiber. Hurtigt begyndte politiet at rydde cafeer, der tilbød vandpibe til gæsterne – og i dag er det forbudt at ryge det offentligt.

5. Spille computerspillet Tropico 5: Computerspillet, hvor spillere skal bygge deres eget diktatur, er forbudt i Thailand.

6. Poste kritik på de sociale medier: Thailand har indført censur-grupper, der overvåger de sociale medier. Hundredevis af hjemmesider er blevet blokeret, og enkeltpersoner anklaget for lovbrud på baggrund af statusopdaringer, tweets eller andre posteringer.

7. Feste på stranden på øerne Koh Tao, Samui og Phangan: Efter to brutale mordsager på paradisøen Koh Tao, besluttede de thailandske myndigheder helt at forbyde fest på stranden på de tre øer.

Kilde: dr.dk

Rami Najmi

Sidder til dagligt som Organic Search Specialist og ellers bruger jeg fritiden på musik, træne, nørde og hunden.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *