Nytårsforsæt 2016
Mit nytårsforsæt for 2016
Jeg vil være meget mere social – på de sociale medier..
Under opstarten af mit firma e-Manager.dk fandt jeg hurtigt ud af hvad det vil sige at være social på de sociale medier. Efter jeg gjorde mig klog på hvor jeg skulle være synlig for at kunne blive set online, kunne jeg konstatere at jeg var lidt bagefter. Instagram, Twitter, Snapchat og you name it. Jeg er stadig ny! Det er fedt og jeg udvikler mig inden for de forskellige udbydere hver evig eneste dag. Det er utrolig spændende og specielt når jeg løbende finder ud af hvordan det kan styrke min egen og ikke mindst mine kunders online markedsføring.
I forbindelse med mit arbejde som konsulent og rådgiver indenfor online markedsføring og håndtering af sociale meder, er det vigtigt at være synlig både som virksomhed og som ejer af virksomheden. I takt med at jeg gør mig synlig på forskellige sider, grupper, debatter og andet omkring online markedsføring, så kan jeg opnå en synlighed der giver mig en form for genkendelse, når folk støder på mig i forbindelse med mit firma. Udover at jeg deltager i debatter som jeg interesserer mig for, så gør jeg selvfølgelig også opmærksom på hvem jeg er og hvad jeg laver, på de forskellige sociale medier. Det er her man kan drage utrolig stor fordel af at være social på internettet, med relation til sin virksomhedsbranche. Det er vigtigt at holde sine kunder opdateret med hvad der sker i butikken og en rigtig god måde at gøre det på, er bla. via de sociale medier.
Mit nytårsforsæt skal give flere konvertinger
Min adfærd på de sociale medier skal være med til at øge konverteringen for mit firma. Jeg tror på at jeg ved hjælp af min online aktivitet kan styrke konverteringsraten. Hvis en potentiel kunde gæster e-Manager.dk og kan genkende firmaet i forbindelse med min online aktivitet, så vil dette forhåbentligt give kunden en større tryghed og altså derfor give større chance for at kunden vil handle hos mig.
Når ja, så skal jeg også starte den årlige slankekur! Det må man aldrig glemme 🙂
Rigtig godt nytår!